Hillsongs United Worship Night
Verdens største lovsangs-band Hillsong United fra Australien gæster Danmark i den kommende weekend, nærmere bestemt søndag den 6. juni 2010 kl. 19.00 i DGI Huset i Vejle. Der er lagt op til et brag af en lovsangsfest med forventligt 3000 deltagere. Vi er nogle stykker fra menigheden som tager afsted, men det kunne være fedt, hvis vi kunne være endnu flere om at dele oplevelsen. Det bliver rigtig fedt. Håber vi bliver rigtig mange.
Hvis du ikke allerede har sikret dig en billet, kan en sådan købes ved indgangen for 270 kr. Dørene åbnes kl. 18.30 og der er mulighed for at købe mad og drikke allerede fra kl. 16.30 i foyerområdet.
Det er muligt at parkere personbiler på p-pladsen foran hovedindgangen eller på ‘cirkuspladsen’ der ligger ved husets nordside (til højre for hovedindgangen).
Du har mulighed for at købe nogle af Hillsongs udgivelser efter koncerten, som slutter kl. 22. Læs meget mere om bandet – på www.hillsongunited.com

