Præsten
Jeg har som præst min opgave som forkynder og sjælesørger og underviser, mens en masse andre opgaver, som også skal løses for at tingene kan fungere, varetages af nogle andre. Sådan kan vi holde hinanden fast på, at menigheden er en organisme, hvor vi alle har en plads og en funktion og vi kan kun være levedygtige og livskraftige, hvis vi alle er i tjeneste.
Præst Arne Lund Sørensen
Pags Allé 39
7400 Herning
Tlf. 97 12 80 39
Email: Arne Lund Sørensen
Det optager os meget at være med til at bygge menighed på en måde, så flest mulige er engagerede i en opgave og en funktion. Vi forstår os selv som en del af holdet. Så ud over at være ansvarlig for gudstjenesterne og kirkelige handlinger, kirkebogsføring og andet, som jeg skal tage mig af, så ser jeg meget min opgave som at stå til rådighed for menighedens medlemmer, som medspiller og modspiller og vejleder.
Det vil jeg gøre i almen undervisning, men også på et mere personligt plan så meget det er ønskeligt og muligt. Som præst er jeg også en del af menighedens ledelse og har et åndeligt ansvar for menigheden. Vi vil gerne bevæge os i måden vi er menighed på, men skal hele tiden have for øje at indholdet er uforanderligt.
Jeg er gift med Irene og vi har 4 børn. Jeg har tidligere været sognepræst i 11 år i Sevel sogn kommune og valgmenighedspræst i Voldhøj i Struer i 5 1/2 år, så jeg har en del erfaring omkring forskellige måder at være præst på. I de senere år har vi været med på Sommeroase og det har betydet meget for os hver især og som familie.

