Sankt Hans fest 2009

Midtjyllands Valgmenighed inviterer til Skt. Hans-fest på Overgård (Gyvelens Kvarter 10-12) om aftenen d. 23. juni – enhver er velkommen! Da det er skoledag dagen efter, starter vi allerede kl. 19, hvor bålet tændes. Først er vi fælles om at synge midsommervisen og et par andre sange, og derefter en kort familie- og børnevenlig båltale ved Arne Lund Sørensen.

Mens bålet brænder ned, er der lejlighed til at hyggesnakke og lege. Når flammerne har lagt sig, er der mulighed for at bage snobrød (dej uddeles gratis) og riste eventuelle medbragte pølser, skumfiduser og lign. Der er gratis kaffe, the og saftevand.

Dagen efter (selve dagen) 24. juni er det Johannes Døbers helgendag – deraf navnet Sct Hans. Hos nogle er det tradition med en heksedukke på bålet, men det har jo ikke meget med Johannes Døber at gøre. Almindeligvis siger man, at traditionen stammer fra hekseafbrændingerne, men det har ikke noget på sig rent historisk, idet man har haft bålskikken uden heks i flere hundrede år efter heksebrændingerne ophørte. Heksedukken er en ret ny idé som kun er omkring 100 år gammel. Selve båltraditionen har dog i bondetraditionen været forbundet med en tanke om, at ilden jager det onde væk – naturligvis kombineret med muligheden for at komme sammen i festligt lag. Du kan læse mere om Sankt Hans her.

Sankt Hans fest bål

I 2009 er det Pia der står for Sankt Hans arrangementet – men der bliver brug for hjælp til bål og andet praktisk.

Sankt Hans fest 2009 (side 1724)